Naturturisme I/S
 
 

Alle nyheder

 

Tilbage til nyheder

Fredag den 19. september 2014

Mød Naturturisme I/S på Frederiksøen 26.9.

Hvad sker der i det sydfynske samarbejde, Naturturisme I/S?



Se Ærøsund inden den sænkes til kunstigt rev.
Hør mere om de Blå Støttepunkter, som skal styrke mulighederne for aktiviteter langs kysten i Det Sydfynske Øhav. Kom og bliv inspireret til nye oplevelser.



Naturturisme I/S inviterer samarbejdspartnere til en anderledes eftermiddag fredag d. 26. september kl. 15.00-16.00 på Frederiksøen, Svendborg Havn. Kom og hør om de projekter, som Naturturisme I/S arbejder med. Kl. 16-17 er der åbent for offentligheden.


 


Kunstigt rev - Ærøsund


Det vil være muligt at komme ombord på færgen M/F "Ærøsund" og se, hvordan den er i gang med at blive renset, inden den sænkes. (Af hensyn til oprensningsarbejdet vil der kun være adgang til udvalgte dele af færgen.) Muligheden for at komme om bord vil foregå efter ’først til mølle’ princippet, da vi af sikkerhedsmæssige grunde kun kan lukke et begrænset antal personer ombord ad gangen. Hør om, hvordan Ærøsund kommer til at skabe et kunstigt rev, hvor den skal sænkes, og hvordan den bliver et attraktivt dykkerspot i Det Sydfynske Øhav.



 

Blå støttepunkter


Kom og se to prototyper på de bygninger, som bliver en del af de Blå Støttepunkter rundt langs kysten i Det Sydfynske Øhav. Se de to shelters i fuldskala størrelse og hør baggrundshistorien samt fremtidsperspek-tiverne omkring Støttepunkterne, som vil give helt nye muligheder for at komme ud at opleve Øhavet.


Outdoor Guide – Det Sydfynske Øhav


Få en præsentation af vores app:
’Outdoor Guide – Det Sydfynske Øhav’, 
som gratis kan downloades til Android og Iphone.
Se og hør om, hvordan den fungerer
og find dine egne veje til Øhavets mange oplevelser.



God adgang til naturen


Hør om Øhavsstien og Riderute Sydfyn og få inspiration til nye oplevelser. 


Fortællingen om Det Sydfynske Øhav - fra velbevaret hemmelighed til national stolthed



Få mere viden om oplevelsescentrene Kys Frøen, herunder de mindre afdelinger: Haletudsen,som Egebjerg Mølle Naturrum er et eksempel på.


Nyt Østersø samarbejde - og vi sælger hinanden i Øhavet


Hør desuden om de aktuelle planer om et spændende Østersøsamarbejde. Med udgangspunkt i naturen i vores del af Østersøen har vi et stort fælles potentiale på tværs af Danmark og Tyskland for at skabe et unikt område for aktive oplevelser. Hør også om det, vi allerede gør, i vores "sælg-hinanden-forløb".


 

 
Naturturisme I/S Interreg Det Sydfynske Øhav
Website © Uptime