Naturturisme I/S
 
 

Alle nyheder

 

Tilbage til nyheder

Torsdag den 06. november 2014

Netværksmøder om vandre- og cykelturisme

Vi inviterer alle med interesse i at udvikle vandre- og cykelturisme i Det Sydfynske Øhav til netværksmøder.


Vandrenetværk, 1. december kl. 14-15.30 hos Naturturisme I/S på Abildvej 5A, 2. sal i Svendborg.


Vi vil fremvise og give en status på den nye hjemmeside for Øhavsstien, som nu er at finde online her: http://www.visitfyn.dk/oplevelser/oehavsstien (siden er stadig under færdigredigering)


Vi indbyder til en snak om produktudvikling – vi skal gerne have endnu flere ture (særligt dagsture med guide) ind på siden.



  • Hvordan kunne vi sammen udvikle et guide-korps?

  • Hvordan kan vi sammen sikre en fortsat udvikling af tiltag på Øhavsstien?


Kom og bidrag med dine ideer.


Tilmeld dig til Nanna.Heinrich@svendborg.dk senest torsdag d. 27. november.


Cykelnetværk, 8. december kl. 14-15.30 hos Naturturisme I/S på Abildvej 5A, 2. sal i Svendborg.


Vi vil give en status på, hvor langt vi er i arbejdet med udviklingen af nyt kortmateriale for creme de la creme cykelruter i Det Sydfynske Øhav. Samtidig vil vi fortælle om, hvordan det går med arbejdet omkring at få udenlandske turoperatører til området.


Derudover vil vi indbyde til en snak om fremadrettet produktudvikling:



  • Hvordan kan vi med afsæt i de nye tiltag sammen udvikle cykelturismen i området og for egne virksomheder?

  • Hvordan kan vi supplere hinanden og bruge hinanden aktivt i et fælles arbejde med at styrke cykelturismen i Det Sydfynske Øhav?

  • Hvad mangler der ellers, for at vi kan sælge cykelproduktet bedst muligt? (skilte, faciliteter hos overnatningssteder osv.)


Kom og bidrag med dine erfaringer, synspunkter og ideer.


Tilmeld dig til nanna.heinrich@svendborg.dk senest torsdag d. 4. december.

 
Naturturisme I/S Interreg Det Sydfynske Øhav
Website © Uptime