Naturturisme I/S
 
 

Alle nyheder

 

Tilbage til nyheder

Onsdag den 25. maj 2016

Nyt fra Dansk Cykelturisme

Dansk Cykelturisme skriver bl.a.:


De nye cykelkort er landet
De otte nye cykelkort fra forlaget Legind er nu til salg hos boghandlere, på udvalgte turistkontorer og i Cyklistforbundets butik.


Cykelguider efterlyses
De danske turoperatører søger guider til cykelferier i Danmark. Både cyklende guider, der viser gæsterne vej, og bilister, der sørger for at håndtere bagage og cykler.

Vil du være cykelguide? Så send os en mail med kontaktoplysninger, et par linjer om din guideerfaring, hvilke sprog du taler, og om du kun vil cykle, kun køre bilen eller gerne gøre begge dele.

Vi sender turoperatørerne en liste med egnede kandidater, og så bliver du kontaktet direkte. Send også gerne opfordringen videre i dit netværk!



Vi hjælper med at udvikle endags-ruten
Turisterne i Danmark vil gerne ud at cykle, uanset om de kommer for at opleve storbyen eller nyde naturen. De efterlyser endagsture som de Panoramaruter, Dansk Cykelturisme har stor erfaring i at udvikle. På ruterne er alt lagt til rette, skiltningen er god, og turisterne vender tilbage til udgangspunktet med en fin oplevelse på bagagebæreren.

Hvis din kommune eller destination har en idé til en rute, kan vi hjælpe med:



  • Kontakt til interessenter (turismeaktører, brugere og borgere, kommuner m.fl.)

  • Udvikling og kvalitetssikring af ruteforslag

  • Tekst og billeder til formidling af ruten

  • Udvikling af skilteplan

  • Udvikling af road books til turoperatører

  • Udvikling af kortmateriale.


Kontakt Dansk Cykelturisme for et konkret tilbud.

 
Naturturisme I/S Interreg Det Sydfynske Øhav
Website © Uptime